2018/19 Domaine le Clos du Caillou – Bouquet des Garrigues Rouge – AOP

219,00 kr.

Domaine le Clos du Caillou ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape, hvor de sandholdige marker med knytnævestore rullesten er et perfekt udgangspunkt for store Châteauneuf-du-Pape-vine.

Domaine le Clos du Caillou har 58 ha vinmarker, hvoraf de otte ligger i Châteauneuf-du-Pape. Faktisk kunne de sidste 50 ha også have været med i Châteauneuf-du-Pape-appellationen, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammelt stengærde. En gammel historie fortæller dog, at den daværende ejer i 1923 ikke ville betale de udgifter, som en ophøjelse af markerne til Châteauneuf-du-Pape ville medføre, så han måtte nøjes med sin Côtes-du-Rhône-status. Fakta er dog, at domainets Côtes-du-Rhône Villages og Côtes-du-Rhône Reserve fuldt ud er på højde med flere af de bedre Châteauneuf-du-Pape-vine.

Smagekommentarer:
Flot balance, bløde tanniner og så er en, hvad de selv kalder “sexet”. Flot rubinrød i glasset og naturligvis med en aroma af provencalske urter, garrigue, sorte kirsebær og lakrids. Det er en fyldig vin, der viser kraften i de sydfranske kombineret med en elegant friskhed.

Leverandør Le Clos du Caillou
Land Frankrig
Område
Underområde
Rhône
Côtes-du-Rhône
Type Rødvin
Årgang 2019
Druer Grenache Noir
Syrah
Øvrige
Dyrkning Traditionel
Riedel glas Syrah
Passer til Mørkt kød
Vildt
Alkohol 14,50%
Størrelse 75 cl.
Proptype Kork
Vinifikation:
Høsten begyndte den 12. september for Syrah, den 18. september for Grenache og den 3. oktober for Mourvèdre. Druerne blev håndplukket med sortering i vinmarken og derefter i kælderen. 95% af druerne blev afstilket, mens 5% blev vinificeret i hele klynger. Vinifikationen foregik separat i betontanke med vildgær. Pump-over og delestages skete under hele macerationsperioden på 34 dage. Lagring foudres og i demi-muids i 14 måneder.
2018/19 Domaine le Clos du Caillou – Bouquet des Garrigues Rouge – AOP

219,00 kr.

Kategorier: , ,
Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte på siden bekræfter du alderskrav og brug af cookies læs mere

Hej, er der noget, vi kan hjælpe med?

Har du brug for råd og vejledning?