99-point enkeltmarks-Chardonnay med stor dybde, mineralsk spændstighed og et markant lagringspotentiale
Nibbio della Sala 2020 er til dig, der søger italiensk Chardonnay på højeste niveau – og som værdsætter vin med både kraft, præcision og tydelig oprindelse.
Vinen kommer fra en lille parcel på Monte Nibbio ved Castello della Sala i Umbrien. Marken ligger omkring 520 meter over havet med en kølig nordøstlig eksponering. Højden og de store temperaturforskelle mellem dag og nat hjælper druerne med at bevare friskheden, mens den kalkholdige jord giver vinen sin faste, mineralske kerne.
I glasset mødes grapefrugt, hvid fersken og ananas med flint, hasselnød og fint ristet træ. Det er en fyldig Chardonnay, men ikke en tung en af slagsen. Syren skærer klart gennem frugten, og den salte mineralitet giver både længde og retning.
Nibbio della Sala er kun produceret i et begrænset antal flasker og er skabt med et klart blik mod kælderen. Den kan drikkes nu med god luft, men vil få endnu større dybde og ro med flere års lagring.
Om Antinori
Italienske Marchesi Antinori er 26 generationers vinhistorie i absolut verdensklasse. 630 år er næsten svært at forstå, når det handler om én og samme familie af vinproducenter. Men Antinori kan spore sin historie helt tilbage til 1385, da Giovanni di Piero Antinori blev optaget i ’Arte Fiorentina dei Vinattieri’, vinmagernes orden i Firenze. I dag er Marchesi Antinori medlem af Primum Familiae Vini – en sammenslutning af 12 af de mest prestigiøse, familieejede vinhuse i hele verden. Det bliver ikke meget større end det her.






