Chianti Classico Gran Selezione Vigna Capannino er
en enkeltmarksvin, fremstillet på 100% Sangiovese
Grosso som er en af de to ”hovedgrene” af Sangiovese. Første årgang var 1990 og siden fulgte 1993, 1995,
1996, 1997, 1999, 2001, 2003, 2004, 2005 og 2008, alle
som Riserva og fra og med årgang 2010 er den opgraderet til den seneste overbygning på Chianti Classico
Riserva, kaldet Gran Selezione. I forhold til Riserva
fordrer Gran Selezione bl.a. 6 måneders længere lagring og man skal allerede ved høsten identificere hvilke druer der skal indgå. Druerne til denne Chianti
kommer fra 7 velplacerede og syd-sydvestligt orienterede ha, hvor planterne er sat i 1956. Vinen udtrykker
det romerne og familien kalder genius loci, stedets ånd,
og henviser til, at jorden eller dyrkningsstedet ”taler”
i vinen og giver den et umiskendeligt særpræg. Vinen
repræsenterer Bibbianos højeste kvalitetsniveau.
Relaterede varer
-20%
-34%