Dette er en klassisk og autentisk Pinot Gris med fine røgtoner. Af alle Alsace-druer, så er det Pinot Gris, der har det største potentiale til lagring. Denne vin har potentiale til 6 til 7 års lagring. Nyd den til skaldyr, fisk eller hvide kødretter. Let gul farve med god dybde. Frugtagtig bouquet med et anstrøg af honning. Frisk og elegant tør smag af meget modne frugter, såsom abrikos og blommer.
Famille Hugel
De første spor af familien Hugel i Alsace går helt tilbage til det 15. århundrede. Gennem hele 1800-tallet og 1900-tallet modtog huset Hugel megen anerkendelse for sine dygtige og metodiske måder at kultivere deres vinmarker på. Gennem alle årene siden 1639 er vinhuset gået i arv fra far til søn, og i dag er det Jean-Philippe og Marc Hugel, der sammen fører det gamle velrenommerede vinhus videre.







