Warre’s Otima 10 Years Old White Port er den nyeste tilføjelse til den ultrapopulære Otima-serie – en serie skabt med ambitionen om at gentænke portvinens rolle og gøre den relevant langt ud over afslutningen på middagen. Bag vinen står Warre’s, grundlagt i 1670 og blandt Douro-dalens mest traditionsrige portvinshuse, hvor erfaring og innovation går hånd i hånd.
Denne hvide portvin er sammenstukket af nøje udvalgte fade med en gennemsnitlig alder på 10 år. Den langsomme, mikrooxidative lagring på franske egetræsfade udvikler vinens karakter fra frisk frugt til komplekse noter af nødder, honning og tørrede frugter. Resultatet er en klar ravgylden farve og en vin med både koncentration, struktur og en bemærkelsesværdig friskhed.









