2020 Château d’Yquem – Grand Premier Cru Classé Sauternes

1.700,00 kr.

5 på lager

Smagsnoter:
Duften har et utroligt væld af nuancer som tropisk frugt, safran, marcipan, karamel, hvid chokolade og meget meget mere. Smagen er fyldig og intens med en flot syrestruktur, der gør det muligt for vinen i de bedste årgange at leve 100 år eller mere. Ubetinget en af verdens største vine.

Leverandør Château d’Yquem
Land Frankrig
Område
Underområde
Bordeaux
Sauternes/Barsac
Type
Undertype
Dessertvin
Sauternes, Fransk dessertvin
Årgang 2020
Druer Sémillon
Sauvignon Blanc
Dyrkning Traditionel
Riedel glas Sauvignon Blanc
Passer til Kraftige oste
Svagt søde desserter
Frugt og nødder
Alkohol 14,00%
Størrelse 37,50 cl.
Proptype Kork

Der er Château d’Yquem, og så er der alle de andre – og sådan har det været så længe, man kan huske. Det er den opfattelse, mange vinentusiaster har, og det er da også derfor, at slottet i ensom majestæt er placeret øverst i Sauternes-klassifikationen. Man går ikke på kompromis – hvis druekvaliteten ikke er tilfredsstillende, sælges disse videre til vinkøbmænd, for hellere undlade at producere end at levere et skuffende resultat. Druerne høstes i 8-10 omgange, og høstudbyttet ligger normalt på ca. 10 hl/ha – langt under halvdelen af det tilladte og svarende til 1 glas vin pr. vinstok. Når vinen er færdiglagret, kasseres eller deklassificeres de fade, der ikke lever op til forventningerne – i 1978 blev hele 85% deklassificeret. Under jorden findes et dræningssystem bestående af næsten 100 km rør, der skal sørge for den optimale regnmængde til druerne. Man har endvidere investeret i en maskine, som ved at fryse de mindst koncentrerede druer kan øge koncentrationen – en kunstig måde at lave »Eiswein« på, der også udjævner forskellene på gode og mindre gode årgange. Alle tiltagene sikrer en konstant optimal kvalitet, så man aldrig skuffes over Yquem, men de er også medvirkende til, at vinen koster en mindre formue. Markerne, der er beplantet med 80% Sémillon og 20% Sauvignon Blanc, er perfekt beliggende med et optimalt mikroklima. Man prøver så vidt muligt at benytte de samme plukkere fra år til år ud fra den betragtning, at det er vigtigt, at de kender forholdene og den modenhed, druerne skal have. Mange nyder at drikke Château d’Yquem, mens den er ung og frisk, men alligevel fed, koncentreret og sød. Skal man have den optimale oplevelse, bør vinen ligge i ca. 20 år – i de bedste årgange kan Château d’Yquem ligge 50-70 år, ja endda helt op mod 100 år. Slottet producerer ca. 100.000 flasker om året, hvilket ikke er meget, når man tager det hungrende verdensmarked i betragtning, så får man mulighed for at smage denne store vin bare én gang i livet, er det om at gribe chancen!

Mosten gæres på 100% nye fade, hvor vinen også efterfølgende lagres i ca. 3 år. Herefter klares og filtreres den meget skånsomt for ikke at miste nogle af duft- og smagsfinesserne.

Kategori:
2020 Château d’Yquem – Grand Premier Cru Classé Sauternes

5 på lager

Hej, er der noget, vi kan hjælpe med?

Har du brug for råd og vejledning?