En ganske særlig og meget populær rom. Genskabt efter den originale opskrift, som sikrede A.H. Riise guldmedalje ved den ”Nordiske Industri-Landbrugs & Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888”.
I juni 1838 udpegede den danske regering farmaceut Albert Henrich Riise som apoteker på øen Sankt Thomas i Dansk Vestindien.
A.H. Riise var både en berejst forretningsmand og en passioneret botaniker. Fra sine handelsrejser bragte han urter og lægeplanter hjem til Sankt Thomas, hvor udtræk blev brugt til medicinske formål.
Det lå ikke i kortene, at A.H. Riise skulle blive involveret i rombranchen. Sankt Thomas manglede dog detailhandlere og kvalitetsvarer, og A.H. Riises produktion af medicinalvarer og urteudtræk gav appetit på nye eventyr.
A.H. Riises første ”brands” bestod af ”Eau de Cologne”, hårvand og aftershave, men snart fulgte såvel rom som krydderlikør. Karakteristisk for den passionerede og videnskabeligt kyndige A.H. Riises tilgang til romproduktionen var brugen af dobbeltdestillering i fremstillingen.
A.H. Riise, og senere sønnerne Valdemar og Karl Riise, opnåede stor eksportsucces med sine prisvindende rommærker.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.