Glendronach “Revival” 15 Y.O. Highland Single Malt, 46%, 70 cl.
799,00 kr.
6 på lager
15 års GlenDronach er en “klassiker” blandt mange whiskyentusiaster rundt om i verden. Den har desværre i al for lang tid været væk fra markedet, men nu er den tilbage i en bedre form end nogensinde før – deraf navnet “Revival”
Det er en kraftig, fyldig og sherryintens single malt med en lagringstid på mere end 15 år på de fineste spanske sherryfade, der tidligere har været anvendt til lagring af Oloroso sherry. Whiskyen er ikke kuldebehandlet, filtreret eller farvet med karamel. Det er de fineste dråber, blot nedjusteret til 46% alkohol. En helt igennem excellent single malt.
Farven er gylden med en næsten mahognifarvet glød. I næsen fornemmes en helt utrolig aromakoncentration med toner af sirup, chokolade, nødder, tørrede mørke frugter og appelsiner.
Smagen er fyldig og meget vedholdende. En sensationel maltwhisky, der sætter alle sanser i bevægelse!
Leverandør | Glendronach Distillery |
Land Område |
Skotland Highland |
Type/Farve | Single Malt Whisky |
Alkohol | 46,00% |
Størrelse | 70 cl. |
Højlandsdestilleriet GlenDronach er et af Skotlands ældste, og det kan trække en spændende historisk linje til de allerførste licenser der blev udstedt til legal destillering i højlandet. Blandt stifterne af Glendronach var James Allardes, der var protegé af den adelsmand, der var direkte ansvarlig for lovgivningen i 1823. GlenDronach blev opbygget få år efter i 1825 lige uden for byen Huntly. Siden da har destilleriet været nedbrændt, skiftet ejere et utal af gange og kapaciteten er blevet udvidet. GlenDronach var blandt de sidste til at indstille gulvmaltningen og det var det allersidste skotske destilleri, der afskaffede den direkte opvarmning af kedlerne med kul.