Italiensk topmoderne vin
MGM Mondo del Vinos har en ultramoderne vingård fyldt med “state-of-the-art” udstyr, placeret på en stejl bjergskråning midt i landsbyen Priocca, tæt på Asti i Piemonte. Tyngdekraften transporterer vinen, og de forskellige etaper af produktionen glider stille og roligt mod foden af bjerget, hvor lagerfaciliteterne er placeret – i øvrigt et topmoderne, fuldautomatisk lager. Selve vineriet er delvist omlagt til “grønt”, og der arbejdes målrettet med miljøbeviste dyrknings- og produktionsmetoder. MGM har nogle af Italiens bedste ønologer ansat, så som Gaetane Carron og Scipione Giuliani. Dog arbejder det faste team også sammen med et team af ”flying winemakers” til hver ny høst for at få inspiration og input. MGM Mondo del Vino arbejder over hele Italien, men har som sit speciale Piemonte, Emilia Romagna og Veneto i nord og det meste af Syditalien.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.