Glenfarclas er i dag et af de eneste tilbageværende familieejede destillerier i Skotland. Destilleriet, der ligger ved floden Spey i maltwhiskyens hjemstavn, Highlands, blev grundlagt i 1836 af løjtnant Robert Hay. Jorden lå umiddelbart op til kvægopdrætteren John Grants marker, så da Robert Hay i 1865 ville sælge sine jorde for at vende tilbage til England, var det naturligt for John Grant at slå til og købe jorderne samt det tilhørende destilleri. Dette skulle vise sig at være en rigtig god investering, og i dag, næsten 150 år efter, er Glenfarclas verdenskendt for at producere nogle af de mest imødekommende og aromatiske whiskys i Skotland. Vandet, som bruges i destillationsprocessen, hentes i en lille kilde, der udspringer fra Benrinnes-bjergene – og netop kombinationen af det meget rene, bløde vand og den helt specielle form på de anvendte pot-stills bidrager til Glenfarclas’ unikke stil. Når whiskyen er færdigdestilleret, lagres den på brugte fade, der enten er hentet i USA, hvor de tidligere er blevet brugt til lagring af bourbon, eller fra Spanien, hvor de har været anvendt til modning af Fino Sherry. Whiskyen lagres efterfølgende i minimum 8 år, før den frigives til salg.
Glenfarclas 40 Years 43%, 70 cl. – J & G Grant
9.999,00 kr.
1 på lager
Smagsnoter:
Glenfarclas er elsket af mange – her er en af grundene. Meget generøs i sine sherry-agtige noter, som destilleriet mestrer. Du får en intens og fyldig velkomst af mørk chokolade, rosiner og cigaræske, når du indsnuser den herlige aroma. Læg hertil gamle egetræsmøbler og en smule læder – måske endda en smule cognac efter nogle minutter. Når du drister dig til at smage, lokker hint af engelsk christmas cake, lidt tobak, appelsin og chokoladebrownies, mens kaffebønner og tørret frugt bidrager og øger kompleksiteten. Sæt dig roligt og nyd roen – og præg af kanel og sort peber giver et let varmende indslag. Det hele rundes flot af med fyldige præg af sherry, karamel, appelsinmarmelade og til allersidst en smule ingefær.
Leverandør | J & G Grant, Glenfarclas Distillery |
Land | Scotland |
Område | Highland |
Type | Single Malt Whisky |
Fadlagring Alder |
Sherryfad 40 år |
Alkohol | 43,00% |
Størrelse | 70 cl. |
Proptype | Kork |
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.