Volsted Destilleri, der ligger naturskønt i Lindenborg Ådal tæt ved Støvring og Aalborg i Nordjylland, ejes og drives af civilingeniør Thorbjørn Ravn Kaagaard. Her fremstilles gin og spiritus af høj kvalitet med udgangspunkt i de bedst mulige råvarer og god tid til forarbejdning, destillering og lagring.
Der destilleres udelukkende i små serier på 100 liter på eget udviklet destillationsapparat, hvilket sammen med vandet fra egen boring giver produkterne en unik smag.
Volsted Destilleri blev stiftet i januar 2018. Der er lavet mange forsøg med opskrifter og processer og et grundigt stykke forarbejde med hensyn til destillering, teknik, råvarer og leverandører. Som eksempel kan nævnes opbygning af et komplet vakuum destillationsapparat til destillering ved lave temperaturer til brug for smagsammenligning med konventionelle potdestillering og “vapor infusion” teknikker.
Erfaringerne blev brugt til at designe et destillationsapparat og mens det blev produceret startede arbejdet med at få myndighedsgodkendelserne på plads, indrette destilleriet og installere udstyret. Endelig kunne opskrifterne prøves af på produktionsmaskinen og finpudses.
Volsted Destilleri benytter vand fra egen boring der henter vandet dybt under “Storbjerg” der er en stor kalkbakke dannet under istiden. Den høje kvalitet og mineralindholdet i vandet herfra er med til at give Volsted Destilleris produkter deres unikke smag.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.