Maison Joseph Drouhin har, siden huset blev grundlagt i 1880, været en af forkæmperne for de autentiske Bourgogne-vine. Som Robert Drouhin selv siger: “Der skal være en naturlig sammenhæng mellem jordens terroir og det, som vinen udtrykker”.
Denne filosofi er medvirkende til, at man hos Maison Joseph Drouhin er meget bevidst om at tage vare på det miljø, der omgiver vinstokkene. Man undgår derfor helst at sprøjte mere end højst nødvendigt, men foretrækker at luge mellem stokkene. Der anvendes i høj grad organisk gødning til at nære og biologiske midler til at forsvare vinstokkene med.
Der bliver tænkt på fremtiden, for, som familiens overhoved siger, der skal jo også være noget til næste generation. Faktisk er man allerede på nuværende tidspunkt så langt i processen, at husets Chablis-vine udelukkende dyrkes på økologisk vis, så det nu kun er i Bourgogne, man stadig må hjælpes lidt på vej af nutidens hjælpemidler.
Den meget gamle landsby, Chorey-les-Beaune, ligger ca. 3 km nord for Beaune by. De fleste af vinene sælges som Côte de Beaune-Villages, men Chorey-les-Beaune har, via en stabil kvalitet og stil, efterhånden opnået et særligt positivt ry. Firmaet Joseph Drouhin er en af de producenter, som ved at skabe superflotte vine har fremmet Chorey-les-Beaunes ry mest.
Foruden at sælge vinene fra Joseph Drouhins egne marker, tilbydes også et bredt udvalg af særligt udsøgte vine fra hele Bourgogne-området, herunder Chorey-les-Beaune.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.