Alvaro Palacio er om nogen synonym med den nye generation i Spanien og hans prestigevin l´Ermita er sammen med Pingus og Vega Sicila blandt de førende spanske kultvine. Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja. Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården men i stedet rejste han til Bordeaux hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus. Da Alvaro kom hjem til Spanien igen tog han til vindistriktet Priorat som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker. I 1990 købte Alvario sin første vinmark Finca Dofi med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser og denne meget positive kritik fortsætter. I 2000 spurgte Alvaros far om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor. Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen da Alvaro mente at man med over 100 ha vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse! La Vendimia kommer fra Alvaro Palacios Herencia Remondo-marker der ligger på et langt blidt skrånende område ved Yerga-bjergene.
2019 La Vendimia, D.O.Ca. Alvaro Palacios
149,00 kr.
Smagekommentarer:
Masser af eksplosiv frugt så selvom om vinen har en vis tyngde og kompleksitet virker den frugtrig og særdeles imødekommende.
Leverandør | Alvaro Palacios | Land | Spanien | |
Område | Rioja | Type/Farve | Rødvin | |
Årgang | 2019 | Drue | 50% Grenache Noir 50% Tempranillo |
|
Fadlagring | 4 mdr. | Dyrkning | Traditionel | |
Riedel glas | Syrah | Serveringsforslag | Mørkt kød Oste – kraftige Grøntsagsretter |
|
Alkohol | 14,00% | Flaskestørrelse | 3/4 ltr. |
Vinifikation:
Traditionel med efterfølgende lagring 4 måneder på egetræsfade inden vinen flaskes ufiltreret.
12 på lager
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.