Bodegas Bleda ligger i det relativt ukendte Jumilla-distrikt som i gamle dage var kendt for at producere tunge alkoholrige vine der blev brugt til sammenstik i de lidt lettere vine fra såvel Spanien som Frankrig. Gennemsnitsudbyttet var mellem 15 -18 hl pr. ha hvilket i længden viste sig at være urentabelt og da markedet for de dengang meget tunge og alkoholrige vine var i tilbagegang så man sig nødsaget til at lægge stilen om. Dette medførte bl.a. at man udover distriktets traditionelle drue Monastrell tilplantede arealer med de klassiske franske druesorter Cabernet Sauvignon og Merlot. Resultatet som vi ser i dag er meget overbevisende og det skulle ikke undre om vi kommer til at se en udvikling i distriktet der kan sammenlignes med den tilsvarende i kultdistriktet Priorato. Bodegas Bleda har 230 hektar vinmarker der hovedsageligt er beplantet med Monastrell. Undergrunden der er meget typisk for distriktet består hovedsageligt af ler og mørke kalksten hvilket er med til at holde på den meget begrænsede mængde af regn som falder hvert år. Vinene bliver stort set dyrket organisk – det tørre klima gør det praktisk talt overflødigt at sprøjte da markerne kun i meget ringe grad er udsat for angreb af svampe m.m. Distriktet var faktisk et af de få områder der undgik vinlusens hærgen i slutningen af det 19. århundrede. Alle druer håndhøstes og sorteres grundigt inden de føres til vineriet.
2021 Castillo de Jumilla Red – Bodegas Bleda S.L.
79,00 kr.
Smagsnoter:
Flot dyb rubinrød farve. Intens og charmerende duft af mørke modne bær. Smagen er dejlig harmonisk, blød og rund med nuancer af mørkerøde bær og lækre undertoner af lakrids og vanille.
Leverandør | Bodegas Bleda |
Land | Spanien |
Område | Jumilla |
Type | Rødvin |
Årgang | 2021 |
Druer | Monastrell Tempranillo |
Dyrkning | Traditionel |
Riedel glas | Syrah |
Passer til | Mørkt kød Vildt Krydrede retter |
Alkohol | 14,50% |
Størrelse | 75 cl. |
Proptype | Skruelåg |
Vinifikation:
Under gæringsprocessenomrøres vinen to gange dagligt i 12 dage for at opnå det optimale udtræk af farve og aromastoffer. Derefter lagres vinen på de traditionelle spanske fade for til sidst at indgå i det endelige sammenstik.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.