MGM Mondo del Vino er et relativt ungt og ambitiøst firma grundlagt i 1991 af Alfeo Martini Roger M. Gabb og Christoph Mack.
Siden 1991 er det gået stærkt og MGM har formået at investere i teknik og professionalisme med så stor succes at kun få andre italienske vinproducenter har kunnet følge med. Faktisk hører MGM i dag blandt de 15 største producenter i Italien med over 25 millioner flasker i produktion hvert år og små 45 millioner Bag-in-Box 3 liters… MGM’s produktionsfaciliteter der ligger i landsbyen Priocca tæt på Asti i Piemonte er en ultramoderne vingård fyldt med “state-of-the-art” udstyr og placeret på en stejl bjergskråning midt i byen. Bjergsiden udnyttes så tyngdekraften transporterer vinen og samtidig glider de forskellige etaper af produktionen stille og roligt mod foden af bjerget hvor det topmoderne fuldautomatiske lager ligger. Selve vineriet er delvist omlagt til “grønt” og der arbejdes meget målrettet med miljøbeviste dyrknings- og produktionsmetoder. Kun ganske få vingårde kan fremvise så mange certificeringer som MGM Mondo del Vino og som kronen på værket blev Alfeo & Co’s vingård udråbt til “Winery of the Year” af Mundus Vini i 2009.
Firmaet har nogle af Italiens bedste ønologer ansat så som Gaetane Carron og Scipione Giuliani. Det faste team arbejder dog også sammen med et team af “flying winemakers” til hver ny høst for at sikre at inspirationen og input fra omverdenen altid er til stede. MGM arbejder over hele Italien men har Piemonte Emilia Romagna og Veneto i nord og det meste af Syditalien som speciale. Man favner altså vidt men gør det fantastisk godt uanset hvor i Italien de arbejder. Af alle Italiens vinområder er Barolo det mest berømte dels på grund af områdets høje vinkvalitet dels på grund af den berømte fortid. I begyndelsen af det 18. århundrede var Barolo ofte den foretrukne drik i de europæiske kongehuse og derfor gik vinene ofte under det ærefulde tilnavn “Kongernes vin og Vinens konge”.
I dag har man bibeholdt det fine omdømme og selv om der er stor forskel på de forskellige vine er det generelle niveau utroligt højt. Ikke mindst pga. de strenge minimumskrav til produktionen af Barolovinene. Der må kun høstes 54 hl pr. ha og vinen skal mindst lagre to år på egetræsfade før den frigives til salg. Barolo DOCG området ligger sydvest for Alba og omfatter vinmarker der er placeret på de stejle bakker omkring byerne Barolo Castiglione Falletto Serralunga d’Alba Monforte d’Alba og La Morra. Det er et af de få DOCG områder i Piemonte som deler status med bl.a. Asti Barbaresco Brachetto d’Acqui Gattinara Gavi og Ghemme. Ligesom i Barbaresco DOCG bruger man udelukkende Nebbiolo-druen til at producere Barolo. Druenavnet stammer fra det italienske ord “nebbia” der betyder tåge. En naturbegivenhed der meget ofte opstår i dalene omkring byerne Barolo og Barbaresco.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.