Vinhuset Guerrieri-Rizzardi er uden diskussion den mest prestigefyldte producent i det fremragende og samtidig meget smukke Veneto-område. Huset er samtidig blandt de mest ansete i hele Italien. Familien Guerrieri-Rizzardi har været kendt og forbundet med vinavl i mere end to århundreder, og huset er den dag i dag en af de betydeligste jordbesiddere i Veneto-området.
Husets historie, der strækker sig 500 år tilbage i tiden, er et produkt af de grever, der på den tid slog deres vinhuse sammen. I dag råder huset over 100 hektar vinmarker, som dækker de absolut bedste DOC´er, og de vinmarker, som har det største potentiale.
Tidligere har det været den gamle grevinde Contessa Maria Cristina Guerri Rizzardi, som ledede vinhuset, men i dag har hendes søn Giuseppe overtaget denne rolle. Dette generationsskifte har medført en langt større omhyggelighed såvel i kældrene som i vinmarkerne, hvilket har løftet husets standard til helt nye højder.
2017 Amarone 3 Cru – Guerrieri-Rizzardi – DOC Classico
349,00 kr.
Smagsnoter:
Duften er fyldt med nuancer af kirsebær, rosiner, svesker og krydderier, tilsat lette noter af fad. Smagen er fyldig og tæt med masser af intensitet og den for Amarone så karakteristiske diskrete sødme.
Leverandør | Guerrieri-Rizzardi |
Land | Italien |
Område | Veneto |
Type | Rødvin |
Årgang | 2017 |
Druer | 10% Barbera 80% Corvina 10% Rondinella |
Dyrkning | Traditionel |
Riedel glas | Syrah |
Passer til | Mørkt kød Oste – kraftige Krydrede retter |
Alkohol | 16,00% |
Størrelse | 75 cl. |
Proptype | Kork |
Vinifikation:
Traditionel fremstilling med tørring på stråmåtter inden presning. Gæringen finder sted i fade på mellem 18 og 25 hl. Når gæringen er tilendebragt, lægges vinen 12 måneder på fade af 2,25 hl og efterfølgende 24 måneder på fade af 25 hl.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.